Danmark deltog i 2018, sammen med 46 andre lande, for tredje gang i OECD’s internationale TALIS-undersøgelse, der er en spørgeskemaundersøgelse for lærere og skoleledere. Danmark har tidligere deltaget i TALIS i 2008 og 2013.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører TALIS 2018 i Danmark, med Danmarks Statistik som underleverandør. Første del af resultaterne fra TALIS 2018 vil blive offentliggjort i en international rapport d. 19. juni 2019. I oktober 2019 offentliggøres en dansk rapport med fokus på de danske resultater.

I marts 2020 offentliggøres den anden internationale rapport samt en national rapport med fokus på de danske resultater.

I 2018 deltog Danmark i både PISA og TALIS. Danmark har valgt at deltage i en ekstraundersøgelse, der giver mulighed for at koble data fra TALIS 2018 og PISA 2018. ”TALIS-PISA-link” blev også gennemført i 2013, hvor blandt andet Finland deltog. Resultaterne af TALIS-PISA-link offentliggøres ultimo 2020, efter både PISA 2018 og TALIS 2018 er blevet offentliggjort.

Læs mere om TALIS-undersøgelsen.

Sidst opdateret: 30. april 2019